Psykologiske undersøgelser

Relevant for kommunale aktører, private og som led i diagnostisk udredning.

En undersøgelse indebærer interview, testning, brug af spørgeskemaer, samt eventuel inddragelse af pårørende. Undersøgelsen starter med et opstartsmøde, hvor vi sammen indkredser hvad der ønskes belyst og laver en plan for det, og munder ud i en skriftlig rapport og en mundtlig tilbagemelding. Jeg lægger stor vægt på dels at beskrive relevante tiltag og dels at formidle i et forståeligt sprog.

En psykologisk undersøgelse er relevant i mange sammenhænge hvor der er behov for ny viden for at komme videre i en ellers fastlåst proces. Jeg har stor erfaring med vurdering af begavelse, kognition og personlighed af borgere der står uden beskæftigelse og har behov for at få belyst skånehensyn, samt ved borgere med dobbeltdiagnostiske problemstillinger og/ eller andre psykiske udfordringer.

Undersøgelser foretages enten i klinikken eller ved at jeg kommer til dig/jer (fx hos borgeren, på bostedet, på jobcentret, mm.).