Gruppeterapi

Jeg tror på fællesskaber og ønsker løbende at udvikle og vedligeholde sunde fællesskaber. Rigtig mange mennesker der henvender sig for psykolog, kan have gavn af at arbejde med hvordan de indgår i relationer, om det være sig i privatlivet eller på en arbejdsplads. Gruppeterapi er oplagt til lige netop dette formål, fordi vi her aktivt kan arbejde med hvad der sker når du træder ind i en gruppe, og i momentet få konstruktiv og støttende feedback fra andre. Gruppeterapi kan også bidrage til at holde fast i positive skridt du har taget i en individuel terapi.

I alle grupper bestræber jeg mig på at skabe en atmosfære der føles rar og tryg at være i.

Tilbuddet er under løbende udvikling. Pt. har jeg et ønske om at oprette grupper til pårørende (ved fysisk og psykisk lidelse, samt misbrug), netværk (efter endt individuel behandling), og en gruppe til udforskning af eksistentielle problemstillinger.

Er du interesseret i at deltage i en gruppe hos mig? Kontakt mig gerne herom.